Ghosting – Den moderne datingkultur

Ghosting er blevet et næsten uundgåeligt fænomen, når man er en aktiv bruger på datingapps. Et fænomen, som kan føles som et svigt og kan reducere din tillid til fremtidige relationer, mener psykolog og parterapeut.

Hun åbner beskeden igen. Ingen tilbagemelding, selvom sidste besked fra hende var et spørgsmål. Et spørgsmål om hvor de skulle mødes. Længselsfuldt ser hun efter de tre prikker i bunden af skærmen i håb om at han er i gang med at formulere en besked. Efter et par dages uro i kroppen erkender hun det. Hun er blevet ghostet. 

28-årige Sarah Knakkergaard er en af de mange unge, som på datingapps bliver udsat for ghosting. Et fænomen, som betyder at en person pludseligt stopper med at respondere på beskeder uden nogen forklaring. I den online datingkultur er fænomenet blevet udbredt, selvom det i en virkelig verden vil svare til at rejse sig op under kaffen, forsvinde ud ad bagdøren og aldrig komme tilbage.

“Når jeg har aftalt med en sød fyr at mødes, og han pludselig stopper med at svare, så gør det mig fucking ked af det,” fortæller 28-årige Sarah Knakkergaard, som flere gange har oplevet den uforklarlige tavshed eller et pludseligt slettet match på den populære datingapp Tinder. 

Et stort kontroltab 

Når der kun er få gløder tilbage i den røde flamme, som danner Tinders logo, opstår der ifølge Annemette Bondo en ubehagelig følelse i kroppen, for den person, der er offer for ghosting.

“Ghosting kan være krænkende og føles som et svigt i individet. Det kan ligeledes have betydning for dit selvværd og lysten til at investere i fremtidige relationer. På et tidspunkt giver man op i frygten for at blive såret endnu en gang,” fortæller Annemette Bondo. 

Det er netop tilfældet for den 28-årige Sarah Knakkergaard, som har været deaktiveret og aktiveret på Tinder over tyve gange. Hun sletter oftest datingappen når hun bliver vred og frustreret over dårlig opførsel. Simpelthen, fordi hendes selvværd ikke kan holde til det. 

“Jeg oplever et stort tab af kontrol, når folk behandler mig dårligt på datingapps. Og det mest forfærdelige er, at det er fremmede mænd, som ikke kender mig, der kan få mig til at føle at jeg intet er værd,” siger Sarah Knakkergaard.

Annemette Bondo understreger, at det er den manglende forklaring fra personen, der ghoster, som danner fundamentet for frustrationen, offeret oplever. Hun sammenligner det med skilsmisseforældre, der får nye kærester og så går fra hinanden. Når deres børn pludseligt bliver nødsaget til at stoppe kontakten med deres bonusforældre, som de netop har knyttet et bånd med. 

“Hjernen beskæftiger sig følelsesmæssigt med de ting, som ikke er afsluttet og derfor oplever vi en trang til at forstå, hvorfor en person pludselig holder op med at svare,” fortæller Annemette Bondo. Mennesker er meningssøgende og har et behov for at forstå, hvorfor vores samtaler på datingapps stopper fra det ene sekund til det andet. 

Ghosting kan gøre fysisk ondt 

De fleste, der har gået i folkeskolen, kender den angstprovokerende tanke, om at blive valgt til sidst. At stå alene tilbage på gulvet i idrætssalen og indirekte blive udpeget som den dårligste og mindst vellidte i gruppen. Når andenvælgeren i rundbold med en dyb indånding får fremstammet: “nå, men så vælger jeg dig.” 

De psykologiske mekanismer, der kan forekomme, når man oplever ghosting, er ikke meget anderledes end at være den klassekammerat, der vælges sidst til rundbold. 

“Problemet med social afvisning er, at hjernen ikke kan kende forskel på psykologisk og fysisk smerte. Så når vi føler os ignoreret eller ekskluderet, hvilket er tilfældet med ghosting, viser forskning at vi aktiverer smertecentret. Vi aktiverer amygdala, fordi en social afvisning er en trussel mod dine instinkter,” fortæller Annemette Bondo. 

Så når Sarah Knakkergaard oplever uro i kroppen over manglende respons fra en fyr, hun skulle mødes med, er det naturligt, at hjernen reagerer negativt. Forskning udarbejdet af Nathan Dewall, psykolog og Ph.d. ved Kentucky Universitet, påpeger, at social afvisning kan øge følelsen af vrede, angst og jalousi og samtidig resultere i depression og dårlig impulskontrol. Annemette Bondo mener derfor, at ghosting er et centralt emne at diskutere i en moderne datingkultur, hvor folk ofte mangler oplysning om de konsekvenser, som dårlig datingadfærd kan påføre andre mennesker. 

Et supermarked fuld af friske varer 

“Vi ghoster, fordi vi ikke kan magte konsekvenserne af konfrontationen,” siger Annemette Bondo, som mener, at ghosting ikke er en direkte ond handling, men en adfærd, der ofte sker uden tanke på offerets følelser. Men hvorfor gør vi det så?

Prøv at forestille dig, at dine Tinder-matches var varer fra dit lokale supermarked. 

“Et supermarked, hvor man kan flå varer ned fra hylderne uden en større indsats,” beskriver Heidi Sahlgreen, der er psykolog og forfatter til bogen ’Digital kærlighed’. 

Nogle varer er nemmere at få fat på, andre er kvalitetsprodukter, som man økonomisk skal overveje en ekstra gang, inden de ryger i kurven. En ting er sikkert. Der er altid mange muligheder, og man kan hurtigt ombestemme sig, hvis man på i løbet af sin indkøbstur, støder ind i et lidt bedre tilbud. 

“Datingkulturen er blevet et resultat af vores forbrugerkultur. Brug og smid væk. Vi kan så nemt som ingenting åbne Tinder og få et nyt match,” siger Heidi Sahlgreen. 

I takt med det stigende antal datingapps viser ny forskning, at vi er blevet mere følelsesmæssigt distanceret og mindre investeret i datingrelationer. På Tinder er man oftest i kontakt med folk man endnu ikke har mødt og derfor ikke på samme måde er socialt investeret i, som hvis man datede i lokalmiljøet.

Er ghosting det nye sort? 

“Man har så mange bolde i spil på samme tid på Tinder, fordi man stræber efter en kort følelse af accept, tiltrækning eller bekræftelse. Det er egentlig meget egoistisk, men alle gør det, og så følger man bare med strømmen,” indrømmer Sarah Knakkergaard, der selv bruger datingapps, når hun har brug for et hurtigt kompliment.

Selvom det er dobbeltmoralsk, kan hun også være dårlig til at kommunikere med sine matches, hvis hun ikke er i humør eller har overskud til alle de blandede signaler, hun modtager fra mænd på Tinder. 

“Tinder er meget uforpligtende… og det gør bare at det forkerte i ikke at svare bliver acceptabelt. Det nye sort er at have ret til at behandle hinanden virkelig dårligt,” siger Sarah Knakkergaard.

Ifølge en undersøgelse, lavet af datingappen Happn i 2019, har otte ud af ti brugere oplevet ghosting, hvilket gør det til et fænomen, som næsten er uundgåeligt, når man søger efter nye relationer på de eksisterende datingapps. 

“Når vi har udviklet en datingkultur, hvor man tingsliggør hinanden og ikke føler ansvar, så bliver ghosting en normaliseret og accepteret adfærd”, siger Heidi Sahlgreen.

Hun afslutter: ”Vi holder mange døre åbne, fordi vi har en datingkultur, hvor vi ikke kan regne med hinanden. Mit forslag vil være at behandle hinanden med respekt og prøve at investere i én person ad gangen